Racen

Racestandard 
FCI Standard Nr 262
16.06.1999 (GB) (ORG 1987)
Japansk spids – (Nihon Supittsu)


Oprindelsesland
Japan

Anvendelse
Selskabshund

Klassifikation
FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion 5 (Asiatiske spidshunde og beslægtede racer).
Uden brugsprøve.

Historie
Forfaderen til den Japanske Spids siges at være den store, hvide Tyske Spids, som blev bragt til Japan omkring 1920 via Sibirien og den nordøstlige del af Kina. Omkring 1921 blev racen udstillet første gang på en hundeudstilling i Tokio. Nogle år senere, i 1925, blev to par Hvid Spids importeret fra Canada, og indtil omkring 1936 fulgte importer fra Canada, USA, Australien og Kina. Med tiden blev deres afkom krydset for at frembringe en bedre race. Efter 2.Verdenskrig – i 1948 – blev den formelle standard for racen fastlagt af den Japanske Kennelklub, og den har været gældende indtil nu.

Helhedsindtryk
Beklædt med en overdådig, rent hvid pels, med tilspidset næseparti, trekantede og
opretstående ører og en busket hale, båret ind over ryggen. Dens konstitution er
robust, og helheden er i god balance. Hundens harmoniske skønhed skaber en
livfuldhed og værdighed, som sammen med den elegante fremtræden er særegen for
denne race.

Proportioner
Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 10 til 11.

Temperament
Intelligent, munter og venlig, med skarpe sanser. Støjende adfærd er uønsket.

Hoved
Af størrelse svarende harmonisk til kroppen, moderat bredt og afrundet.

  • Skalle: Panden er moderat udviklet. Den bageste del af skallen er bredest
  • Stop: Markeret
  • Næse: Lille, rund og sort
  • Næseparti: Tilspidset, let afrundet fortil og helt harmonisk. Læberne er stramme og foretrækkes sorte
  • Kæber, bid: Hvide og stærke tænder med saksebid

Øjne
Moderat store, mandelformede, let skråtstillede og mørke. Øjenrandene er sorte.

Ører
Højt ansatte, små, trekantede og opretstående. De er fremadrettede og ikke placeret
for langt fra hinanden.

Hals
Moderat lang, med veludviklede muskler.

Krop

  • Manke: Høj.
  • Ryg: Lige og kort.
  • Lænd: Bred.
  • Bryst: Bredt og dybt, med godt hvælvede ribben.
  • Underlinie: Bugen er godt optrukken.
  • Hale: Højt ansat, moderat lang, båret ind over ryggen.

Lemmer

  • Forpart: Godt skråtliggende skuldre, lige underarme og god albuetilslutning.
  • Bagpart: Muskuløs, med moderat vinkling i knæ- og haseled.

Poter
Kattepoter. Trædepuderne er tykke og ønskes – som kløerne – sorte.

Bevægelse
Kvik og energisk.

Pels

  • Hårlag: Yderpelsen er lige og udstående. Underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kort på forhoved og ører, på forsiden af underarmene og neden for haseleddet, mens den i
    øvrigt er meget fyldig og lang, især fra halsen over skuldrene til brystet, hvor den
    danner en smuk halskrave. Også halen har et langt og rigeligt hårlag.
  • Farve: Rent hvid.

Størrelse
Skulderhøjde for hanner 30 – 38 cm, tæver en smule mindre.

Fejl
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

  • Overbid eller underbid
  • Hårdt oprullet hale
  •  Skyhed, støjende adfærd

Diskvalificerende fejl

  • Hængeører
  • Halen ikke båret ind over ryggenBemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Dansk Kennel Klubs bemærkning: “Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl”.

    Standarden udgivet af FCI 16 JUNI 1999
    Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
    APRIL 2000